For de fleste danskere er rent drikkevand en selvfølge, men i de seneste år er denne opfattelse blevet udfordret af en stigende bekymring for forurening fra såkaldte “evighedskemikalier”, herunder stoffet PFAS. Disse kemikalier har fået deres øgenavn på grund af deres modstandsdygtighed over for nedbrydning – de kan findes i miljøet i årtier, hvis ikke længere – efter de er konstateret første gang.
Kemikalierne er blevet anvendt i en bred vifte af forbrugerprodukter gennem årene på grund af deres evne til at modstå varme, olie og vand. Fra teflonbelagte pander til vandafvisende tøj, PFAS har været en del af dagligdagen i mange hjem. Men denne omfattende brug har også ført til en udbredt forurening, idet PFAS kan ophobes i miljøet og i levende organismer, herunder mennesker.
Bekymringen for forurening med PFAS-stoffer er vokset eksponentielt. I 2020 blev det påvist, at PFAS-stoffet TFA blev fundet i 89 procent af grundvandsboringerne i Danmark. Det er i sig selv en bekymrende statistik, idet grundvand som bekendt er en vigtig kilde til drikkevand i landet. Endnu mere foruroligende er det, at nylige rapporter antyder, at forureningen af grundvand med PFAS kan være væsentligt mere alvorlig end først antaget. Hele 104 steder i landet var koncentrationerne af PFAS i grundvandet over 100 gange højere end grænseværdien. Hvis du vil vide mere, kan du blandt andet læse mere her.
En anden undersøgelse bragt i avisen Politiken baseret på aktindsigt fra landets fem regioner har kortlagt 1.161 grunde, hvor koncentrationen af PFAS i grundvandet overskrider de tilladte grænseværdier. I det mest alarmerende eksempel var koncentrationen af PFAS næsten 100.000 gange over den tilladte grænseværdi.
Det er ingen nyhed, at PFAS-pesticider i årtier er blevet sprøjtet i stor stil på danske landbrugsarealer, men omfanget er alligevel chokerende og stærkt foruroligende, mener blandt andre Danmarks Naturfredningsforening. En skræmmende statistik afslører, at der over tid er blevet spredt intet mindre end 2.700.000 liter PFAS-pesticider ud over danske marker. Disse oplysninger er kommet frem via en optælling, som mediet Danwatch har foretaget, baseret på data fra GEUS og Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik.
Selvom der er voksende beviser for skadelige virkninger af PFAS på miljøet og menneskers sundhed, er PFAS-pesticider stadig lovlige at bruge på danske marker. Dette skyldes delvist, at pesticider er blevet undtaget fra et forslag om et EU-forbud mod PFAS.
Imidlertid opfordrer mange eksperter og miljøforkæmpere til en mere forsigtig tilgang. Hans Peter Arp, professor i kemi fra Norges Geotekniske Institutt, anfører, at selvom de aktuelle koncentrationer af PFAS-stoffet TFA, som findes i grundvandet, ikke umiddelbart er giftige, er der bekymring for, at koncentrationerne i fremtiden kan stige til niveauer, der er giftige for både mennesker og miljø. Et af hovedproblemerne er, at vi endnu ikke ved præcis, hvad den giftige koncentration for mennesker eller miljø er.
Ekspert kalder det absurd at sprede PFAS på danske marker, mens Miljøminister kritiseres for ikke at tage PFAS-problematik alvorligt. Helle Raun Andersen, Lektor ved SDU og ekspert i pesticider udtaler: “Det er jo helt absurd, hvis vi sprøjter giftige PFAS-stoffer rundt i det danske land.”
Emnet har skabt debat på det højeste politiske niveau i Danmark. Miljøminister Magnus Heunicke har været til samråd om PFAS-problematikken og understregede, at der ikke vil blive indført et nationalt forbud mod PFAS i sprøjtemidler. Men denne beslutning har mødt modstand, især fra Danmarks Naturfredningsforening, der presser på for et nationalt forbud mod PFAS.
Som et land, der historisk har prioriteret miljøbeskyttelse og bæredygtighed højt, står Danmark nu over for en betydelig udfordring. Der er et presserende behov for at afbalancere landbrugets behov med fertiliteten og offentlighedens sundhed. Der er også behov for en større indsigt i de langsigtede effekter af PFAS på miljøet og på menneskers sundhed.
Flere organisationer, som Danva, der repræsenterer drikkevands- og spildevandsforsyninger i Danmark, har givet udtryk for bekymring. Carl-Emil Larsen, direktør i brancheorganisationen Danva, påpeger, at for at beskytte drikkevandet er det nødvendigt enten at rense forureningen eller på anden måde forhindre dens spredning til det grundvand, som udgør vores vigtigste kilde til drikkevand.
På trods af det klare behov for handling er løsningen på PFAS-problemet kompleks. Det ville kræve samordnede bestræbelser fra både nationale og regionale myndigheder, forskere, industri og borgerne selv. Men for mange danskere er spørgsmålet ikke, om vi har råd til at tackle dette problem, men om vi har råd til at lade være.
Mens debatten raser, bliver boringer, hvor PFAS er blevet fundet i farlige koncentrationer, enten lukket, eller vandet bliver renset for at sikre befolkningens sundhed. Men dette er kun en midlertidig løsning. Danmark og mange andre nationer rundt om i verden bliver nødt til at træffe svære beslutninger om, hvordan man bedst kan håndtere PFAS-forurening, inden det bliver et endnu større problem for kommende generationer.
Det er tydeligt, at PFAS-udfordringen ikke kun er et teknisk eller videnskabeligt problem, men også en dybtgående samfundsmæssig og politisk udfordring. For at beskytte befolkningens sundhed og miljøets integritet bliver Danmark nødt til at tage dristige skridt og investere i både forskning og handlingsplaner for at bekæmpe denne usynlige trussel.
Mens vi venter på en langsigtet løsning, kan du let selv sikre dig mod for høje værdier af PFAS i dit vand fra hanen ved hjælp af et vandfilter med aktivt kul, der adsorberer stoffer som PFAS. Selvom vandværkerne overvåger kvaliteten af det danske drikkevand, sker der indimellem fejl og man kan måske også diskutere, om grænseværdierne er skrappe nok, når det kommer til vores børns sundhed.
