Skadelige stoffer i dansk drikkevand
Globalt set har det danske brugs- og drikkevand et godt ry, men hvordan står det egentlig til med kvaliteten af det danske vand?
Selvom der fastsættes grænseværdier for, hvor meget skidt det danske drikkevand må indeholde, betyder det ikke, at vandet ikke indeholder nogle problematiske stoffer overhovedet. Listen af kontaminanter er foruroligende lang og alt for ofte overskrides grænseværdierne. Samtidig mangler der forskning ift. "cocktail-effekten" af indtag af flere forskellige giftstoffer over længere tid – selv i meget små mængder. Vi ved simpelthen ikke, hvor skadeligt det potentielt kan være.
Hvilke skadelige stoffer indeholder dansk drikkevand?
De fleste har nok hørt om problemer med PFAS og pesticider i grundvandet (læs blandt andet mere i artiklen her), men der findes også en lang række andre problematiske stoffer, som vi ikke hører så meget om i medierne.
I de senere år er der blandt andet fundet arsen, medicinrester, nitrat, legionella, e-coli bakterier og en række andre forureninger i vandet. Mange boringer har allerede været nødt til at lukke helt ned grundet forurening med nitrat eller sprøjtemidler langt over grænseværdierne.
Vandværkerne overvåger løbende indholdet af kendte problematiske stoffer i vandet, men ofte dukker der nye stoffer op. Stoffer som man hidtil ikke har fastsat grænseværdier for. De når ofte at komme ud til forbrugerne, inden det bliver opdaget, at de kan være skadelige.
De mest almindeligt forekommende skadelige stoffer i det danske drikkevand (listen er ikke udtømmende):
Kemiske Forurenende Stoffer
- Pesticider
- Medicinrester
- PFAS (PFOS m.fl.)
- Fluorid
- Nitrat
- Klor/Klorid
- Benzen
- Borat
- Cyanid
Tungmetaller og Metaller
- Arsen
- Kviksølv
- Nikkel
- Aluminium
- Kadmium
- Bly
- Uranium
- Mangan
Biologiske Forurenende Stoffer
- Parasitter
- Svampesporer
- Mug
- Vira
- Bakterier (bl.a. E. coli)
Fysiske Forurenende Stoffer
- Mikroplastik
- Rust
- Kalk
- Sediment
Hvem bestemmer grænseværdierne for indholdsstoffer i det danske drikkevand?
Grænseværdierne fastsættes politisk baseret på tal fra brancheorganisationer, EU, WHO m.fl.. Landbrug og relaterede industrier udgør en vigtig del af den danske økonomi og kultur. Derfor har landbrugets organisationer og repræsentanter naturligvis også interesse i at påvirke politiske beslutninger, der kan have indflydelse på deres sektor, herunder lovgivning omkring vandkvalitet og grænseværdier for forurening.
Man kan spørge sig selv, hvorfor vi overhovedet skal acceptere noget som helst skidt i vores drikkevand. Bør vi ikke have nultolerance over for kendte sundhedsskadelige stoffer som eksempelvis arsen, der er blevet kædet sammen med hjertefejl hos børn? Og hvad med det høje kalkindhold, som videnskaben har fastslået, kan forårsage eksem hos nyfødte? Derudover ved vi, at flere af stofferne kan være kræftfremkaldende.
Grænseværdierne sættes desuden for hvert enkelt stof, men hvad ved vi egentlig om “cocktaileffekten” af alle disse stoffer? Selvom det kan se ud til, at indtag af nogle af disse stoffer måske tåles i små mængder, så kan vi ikke med sikkerhed vide, hvad det betyder for sundheden, når der indtages flere af disse stoffer på samme tid og de ophobes i kroppen.
Tag ansvar for din egen sundhed
Fremfor at vente på at politikerne får strammet op på lovgivningen på området og kan garantere, at det danske drikkevand er helt fri for sundhedsskadelige stoffer, anbefaler vi, at du tager sagen i egen hånd. Det er nemlig muligt, at rense vandet i dit eget hjem og det er hverken dyrt eller besværligt med et AQWA-vandrensningsfilter. Husk, at hvis du ikke renser dit vand, så er du selv filteret!