Vandfiltre til køkkenet, badeværelset eller hele huset

Herunder finder du vores udvalg af vandfiltre til private husstande og mindre virksomheder. Uanset om du bor til leje i nybyggeri eller ejer et villa af ældre dato, kan du let installere et filter til rensning af vandet i din bolig. Vores anlæg producerer intet spildevand, bruger ikke strøm og kræver aldrig, at du borer hul i bordpladen eller lignende. Du kan altså trygt investere i et anlæg, selvom du bor til leje. Du kan let tage det med dig, når du flytter. Flere af vores kunder tager sågar deres filtre med på ferie eller investerer i et ekstra til sommerhuset. 

Effektiv vandrensning i 2 trin med aktivt kul og kiselgur

Vores filtre består af et effektivt 2-trinssystem, der kombinerer det fænomenale aktive kul fra kokosnødder med et keramisk forfilter lavet af det naturlige stof kiselgur. Denne dobbelte filtreringsproces er specifikt valgt for at adressere en lang række af de forurenende stoffer i drikkevandet, der udgør en voksende bekymring for folkesundheden i Danmark.

Kombinationen af et keramisk forfilter af kiselgur og et indre filter af en solid blok med aktivt kul giver en løsning, der ikke kun adresserer synlige forureninger og dårlig smag og lugt, men også de mikroskopiske trusler, som ikke kan ses med det blotte øje.

Keramiske filtre af kiselgur er særdeles egnede til at håndtere vand med højt partikelindhold, hvilket sikrer, at det aktive kulfilter, som sidder indeni AQWA-filteret kan fungere optimalt uden at blive tilstoppet af større partikler. Filtrene er sammensat således at vandet presses igennem begge filtre – det kan ganske enkelt ikke slippe udenom. 

Med et AQWA-filter er rent vand en selvfølge – direkte fra vandhanen i dit eget køkken.

Keramisk forfilter af kiselgur: Keramiske filtre fungerer som et kritisk første skridt i filtreringsprocessen, hvor de fysisk fjerner partikler og mikroorganismer fra vandet. De fleste keramiske filtre på markedet har en hulstørrelse på o,5 mikrometer, mens vores filter af kiselgur har en hulstørrelse på kun 0,1 mikrometer, hvilket betyder at det er meget begrænset, hvad der slipper igennem. Kiselguren øger endvidere filterets effektivitet, idet det har en meget fin porøsitet, der er i stand til at fange selv de mindste forurenende partikler. Læs mere om vandrensning med kiselgur her.

Aktivt Kul: De fleste ved efterhånden, at aktivt kul er noget af det bedste til vandresning. Med sin porøse struktur og store overfladeareal har aktivt kul en enestående evne til at adsorbere kemikalier og forurening fra væske. Når vandet passerer gennem et kulblokfilter, binder de uønskede stoffer sig til kullets overflade, hvilket effektivt fjerner dem fra vandet. Denne proces er særligt effektiv mod organiske forbindelser, hvilket gør aktivt kul til et ideelt valg for at reducere koncentrationen af blandt andet PFAS, pesticid- og medicinrester i drikkevandet. Bliv klogere på vandrensning med aktivt kul her.

Hvilket vandrensningsanlæg skal jeg vælge?

Mange starter med at rense deres vand med en simpel kulstang eller en filterkande med et indbygget kulfilter. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men det er ofte forbundet med besvær og det er tidskrævende. Vi anbefaler naturligvis, at du i stedet investerer i et AQWA vandrensningsanlæg. Måske lyder det dyrt eller mere besværligt, men det er slet ikke tilfældet – tværtimod!

Der findes vandfiltre i alle prisklasser og til ethvert behov. Om du vælger en bordmodel, et anlæg til montering under vasken eller en dyse til at skrue direkte på vandhanen handler i høj grad om smag og behag – men selvfølgelig også om budget, effektivitet og bekvemmelighed. Vores bestseller – AQWA PURE til montering direkte på vandhanen – er et fantastisk alternativ til de populære filterkander. 

Find svar på flere hyppige spørgsmål i vores FAQ.

UDVALG AF VANDFILTRE

For at gøre det så let og overskueligt som muligt at sammenligne de forskellige filtre, har vi inddelt dem i tre hovedkategorier, nemlig Til Køkkenet, Til Badeværelset og Totalløsninger. Læs mere om de forskellige kategorier her:

TIL KØKKENET

Her finder du filtre, der er skræddersyede til dig, der gerne vil have rent, klart og velsmagende drikkevand. Vi er selv meget begejstrede for vores AQWA PURE-anlæg til vandhanen, som er kompakte, men super effektive og i et prisleje, hvor alle kan være med.

Vores AQWA PURE-drikkevandsfiltre passer på de fleste almindelige vandhaner, men har du eksempelvis en vandhane med udtræk eller et specielt design, skal du vælge vores anlæg til installation under vasken. 

TIL BADEVÆRELSET

I Danmark har vi et generelt problem med hårdt vand, hvilket i sig selv kan give problemer med hud og hår. Men huden optager også alle de andre problematiske stoffer, der findes i vandet. Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt blot at blødgøre vandet. Vores brusefiltre er derfor skræddersyede til både at reducere kalkindholdet og rense vandet for sundhedsskadelige stoffer.

Din hud og dit hår vil takke dig for at investere i et filter til badeværelset! Som en lækker bonus letter det også rengøringen, da det vil mindske problemer med kalkaflejringer på bruser, armaturer, glas og fliser. 

TOTALLØSNINGER

Bor du i hus, anbefaler vi at gå “all in” og installere et filter, der hvor vandet kommer ind i huset og fordeles rundt til køkken, badeværelse, bryggers, haven osv..

Du kan nøjes med dette filter, der både reducerer kalk og renser vandet eller kombinere det med et ekstra filter på vandhanen i køkkenet, som finpudser smagen og renser selv de mest genstridige små partikler af problematiske stoffer ud af vandet. 

Uanset hvilken løsning, du vælger, er der minimalt vedligehold. 

Let og hurtig installation

De fleste af vores vandrensningsanlæg kan du let selv installere på få minutter – uden brug af værktøj/specialværktøj. Vælger du et anlæg, der kræver professionel installation, vil dette tydeligt fremgå af produktbeskrivelsen. Når du klikker dig ind på et produkt, vil du finde en simpel visuel og beskrivende guide til installation af det specifikke vandrensningsanlæg. Efter installation af et nyt filter anbefaler vi, at du lader det kolde vand løbe igennem i ca. 5 minutter, inden du smager på vandet. Det giver filteret mulighed for lige at “sætte” sig og skylle eventuelt fint kulstøv væk.
Indkøbskurv
Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0